Farvetest for kvinder
Forår
Klare varme farver (med gyldne undertoner).
Sommer
Støvede, kolde farver (med blå undertoner).
Efterår
Varme, douche farver.
Vinter
Kolde farver, store kontraster dvs. helt lyse pasteller sammen med meget stærke farver.
Hvorfor skal man lade sig farveteste?
Når du bruger de rigtige farver, opstår der harmoni mellem dig og de farver, du har i din makeup og din påklædning. Det betyder at folk kigger dig i øjnene og ser dig. Du får en bedre udstråling, din hud syner pænere, dine øjne bliver mere klare, og du fremstår som en harmonisk helhed.
Derudover bliver din garderobe større, fordi du oplever at dit tøj i langt højere grad kan mikses på kryds og tværs. Med en farvetest sparer du penge, fordi du undgår fejlkøb. En farvetest er ikke en begrænsning, men et tilbud om flere farvemuligheder.
Du kan bruge alle farver, det er kun et spørgsmål om nuancer. Er du til varme farver f.eks. koralrød og olivengrøn eller kolde farver f.eks. hindbærrød og flaskegrøn, støvede eller klare farver!
Hvordan foregår en farvetest?
En farvetest varer ca. 2 timer. Birgitte Schmidt ser på din øjen-, hud- og hårfarve og deler derefter farverne op i varme eller kolde, støvede eller klare, lyse eller mørke nuancer. En efterårspige kan f.eks. have blond eller meget mørkt hår, og hun kan have dybe brune øjne eller lyse olivengrønne øjne. Derfor vil den pige med de lyse farver kontra hende med de mørke farver heller ikke have de samme stjernefarver (stjernefarverne er dem man kan bruge i store mængder, der virkelig får en til at lyse op).
Når din årstid er blevet fastslået, får du lagt en hverdagsmakeup, der passer til dig. Det betyder, at du ikke behøver mere end én læbestift, én rouge og én øjenskygge.
Derefter foretages en gennemgang af 65 stykker stof, der hver for sig holdes op foran dit ansigt. Hver farve får en karakter som fortæller, om farven skal bruges i store eller små mængder, eller om det måske er en basisfarve der egner sig til din grundgarderobe.
Hvorfor vælge Color & You?
Der findes utallige firmaer der tilbyder farvetests. Color & You systemet er til dato det system med de fleste farver.
Birgitte Schmidt er med sin baggrund ekspert på området. Hun har hele sit liv forskønnet, fornyet og klædt mennesker på. I over 25 år, har hun testet tusinder og holdt hundredvis af foredrag.
Pris kr. 1.850,-